Strategi for små virksomheder med få ansatte

Hvad den nye SMV-strategi betyder for en virksomhed med få ansatte

Erhvervsminister Morten Bødskov præsenterede den 27. maj 2024 en ny strategi, der skal fremtidssikre væksten og innovationen i danske små og mellemstore virksomheder. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag strategien, og i bestyrelsen sidder blandt andre Anne-Marie Hansen fra Agro Food Park.

Ordet SMV kan lyde stort, men det omfatter også virksomheder med kun få ansatte. Strategien sætter retning for udviklingen af danske SMV'er, så den er ikke kun relevant for virksomheder med tung administration og en dedikeret udviklingsafdeling. Den beskriver, hvilke indsatser og hvilken støtte en lille virksomhed fremover kan møde i det offentlige erhvervsfremmesystem.

Strategien bygger på fire strategiske målsætninger: at understøtte virksomhedernes omstilling, fremme danske styrkepositioner, forenkle fremtidens erhvervsfremme og tilbyde indsatser i hele landet. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal sammen med flere andre aktører føre strategien ud i livet.

For en lille virksomhed er hovedpointen, at retningen er sat: Der kommer større fokus på nye tendenser og teknologier, på innovative og bæredygtige løsninger og på at lette administrationen, mens vækstpotentialet skal forløses i alle dele af Danmark. Det er rammer, du kan støtte dig til, når du prioriterer, hvor du søger hjælp.

Ny SMV-strategi – hovedpunkter for små virksomheder

Fire målsætninger – oversat til hverdagen i en lille virksomhed

Første målsætning er at understøtte virksomhedernes omstilling. I praksis betyder det øget fokus på nye tendenser og teknologier, som kan hjælpe virksomheder med at omstille sig. Har man få ansatte, er det en opfordring til at vurdere, hvilke teknologier og markedsforandringer der reelt påvirker ens forretning – og til at vælge ét område ad gangen i stedet for at prøve at følge med overalt.

Anden målsætning er at fremme danske styrkepositioner. Strategien peger på, at innovative og bæredygtige løsninger skal tages i brug og styrke virksomhedernes internationale konkurrencekraft. For en lille virksomhed betyder det at tage udgangspunkt i det, man allerede er god til, og overveje, om kompetencen eller produktet kan bruges på flere markeder eller i flere kundesegmenter.

Tredje målsætning er at forenkle fremtidens erhvervsfremme. Sigte er, at virksomhederne ikke skal bruge unødig tid på administration. Det er den målsætning, man mest direkte kan mærke i en lille organisation, hvor de samme personer står for drift, salg og udvikling.

Fjerde målsætning er at tilbyde indsatser i hele landet, så vækstpotentialet forløses i alle dele af Danmark. Ligger virksomheden uden for de største byer, er det værd at undersøge de regionale tilbud, før man antager, at støtten kun findes i de store byer.

Forenkling af erhvervsfremmen: mindre administration, mere drift

Et centralt element i strategien er, at erhvervsfremmesystemet skal forenkles, så virksomhederne ikke spilder tid på administration. Det gælder ikke kun de store: I en virksomhed med få ansatte findes ingen særlig afdeling til ansøgninger, dokumentation og opfølgning. Hver time på administration er en time taget fra drift, salg eller udvikling.

Landbrug & Fødevarer har deltaget i strategiprocessen gennem workshops om den generelle indsats og med input til de regionale kapitler. Organisationen er positiv over, at strategien fokuserer på forenkling i erhvervsfremmesystemet, da den vurderer, at der er brug for et enstrenget og fleksibelt system. Samtidig fremhæves det som positivt, at strategien vil forløse vækstpotentialet i hele Danmark.

For den enkelte lille virksomhed er der en praktisk pointe i at holde sin egen administration så enkel som mulig. Det kan fx være at samle relevante dokumenter – regnskabstal, beskrivelse af produkter og markeder samt medarbejderkompetencer – ét sted, så de ikke skal findes frem og opdateres, hver gang der viser sig en mulighed for rådgivning eller medfinansiering.

Overvej også, hvor mange parallelle spor virksomheden forsøger at holde i gang. Færre og mere fokuserede initiativer er lettere at følge op på og frigør tid til det, strategien netop skal understøtte: vækst og udvikling i virksomheden.

Rådgivning, netværk og medfinansiering: Sådan kommer du i gang

Strategien lægger op til, at virksomheder fremover kan søge vejledning, der løfter, netværk der inspirerer, og medfinansiering der åbner muligheder. Blandt aktørerne er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og de regionale erhvervshuse, og strategiens målsætninger skal danne grundlag for, hvordan indsatsen tilrettelægges.

Sammen med en række andre aktører skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse over de kommende år sætte indsatser i gang for mere end 2 mia. kr. Midlerne skal finansiere lokale og landsdækkende programmer og projekter, der styrker virksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering.

Der investeres blandt andet i rådgivning, så virksomheder lettere og hurtigere kan udvide eller etablere produktion i Danmark. Virksomhederne skal desuden i højere grad understøttes i at håndtere kommende krav til bæredygtighedsrapportering. Det er konkrete områder, hvor en lille virksomhed kan hente hjælp i stedet for selv at opbygge ekspertisen.

Når du skal i gang, er den mest effektive tilgang at tage udgangspunkt i dit eget behov frem for i støttemuligheden: Hvad er den største flaskehals lige nu – produktion, marked, kompetencer eller rapportering? Kontakt derefter det regionale erhvervshus og beskriv situationen konkret. Da strategien har en målsætning om at tilbyde indsatser i hele landet, er det også relevant at afsøge tilbuddene uden for de største byer.

Omstilling, teknologi og bæredygtighed i lille skala

For virksomhederne betyder strategien, at der fremover kommer øget fokus på nye tendenser og teknologier, der kan understøtte omstillingen. Samtidig peger den på, at innovative og bæredygtige løsninger skal anvendes og styrke virksomhedernes internationale konkurrencekraft. Teknologi og bæredygtighed er altså ikke to sideløbende dagsordener, men redskaber til at styrke konkurrenceevnen.

I en virksomhed med få ansatte er den praktiske udfordring ikke at vælge retning, men at vælge bort. En fremgangsmåde er at begrænse sig til ét område ad gangen og koble det til en konkret opgave, der allerede fylder i hverdagen – for eksempel materialeforbrug, energiforbrug, spild eller en manuel arbejdsgang, der tager tid.

Husk, at omstilling ikke kræver en stor organisation. Små virksomheder har korte beslutningsveje, og ændringer kan sættes hurtigt i gang, netop fordi der ikke skal koordineres på tværs af mange led. Derfor kan man tage et lille skridt, se på resultatet og først derefter beslutte, om der skal investeres mere.

Bæredygtighed bør samtidig tænkes ind tidligt og i enkle former, fordi strategien peger netop på, at virksomhederne skal understøttes i at håndtere kommende krav til bæredygtighedsrapportering. Jo tidligere man begynder at indsamle grunddata som en fast del af driften, jo mindre bliver opgaven, når kravene for alvor skal opfyldes.

Effektivisering gennem procesoptimering: Læring fra industrielle case

Case studier fra industrien viser, hvordan virksomheder bruger intelligente produktionsløsninger, optimerede processer og avanceret teknologi til at forbedre driften. Eksemplerne spænder bredt – fra fødevareforarbejdning og vingårde til genanvendelse, affaldshåndtering og transport af olie- og kemiprodukter. Fælles er, at de giver konkret indsigt i, hvordan omkostninger reduceres, produktiviteten øges og bæredygtigheden styrkes, uden at kvaliteten forringes.

For en lille virksomhed er det ikke de konkrete tekniske anlæg, der er interessante, men fremgangsmåden. Effektiviseringsarbejde begynder typisk med at finde den proces, der skaber flest omkostninger, mest spild eller mest manuelt arbejde. Den proces skal optimeres først, uanset om der er tale om et produktionsanlæg, en lagerfunktion eller en administrativ rutine.

Næste skridt er at skabe overblik over, hvad processen koster i dag – i timer, materialer, spild og vedligeholdelse. Uden et før-billede er det svært at vurdere, om en ændring faktisk gør en forskel. Med et før-billede bliver det lettere at prioritere mellem flere mulige forbedringer.

Endelig er kvaliteten en fast forudsætning i de industrielle eksempler: Bedre effektivitet skal ikke opnås ved at sænke kvaliteten, men ved at gøre tingene smartere. For en lille virksomhed betyder det, at det sjældent er de største investeringer, der giver mest, men snarere de ændringer, der løser en konkret flaskehals og kan gennemføres inden for rammerne af den daglige drift.

Bæredygtighedsrapportering uden at drukne i papirarbejde

Strategien lægger vægt på, at virksomhederne i højere grad skal understøttes i at håndtere kommende krav til bæredygtighedsrapportering. Her kan en lille virksomhed med fordel bruge den rådgivning, der etableres, i stedet for at opbygge kompetencerne fra bunden.

En vigtig pointe er, at rapportering ikke kun handler om virksomhedens eget regnskab. Mange små virksomheder møder krav via kunder og samarbejdspartnere, som selv skal redegøre for deres værdikæde. Derfor er det klogt at afklare med nøglekunderne, hvilke oplysninger de efterspørger, og i hvilket format de skal have dem.

For at undgå at opgaven vokser, kan man begynde med at gøre dataindsamlingen til en fast og enkel rutine. Det kan være løbende at registrere energiforbrug, affald, transport og indkøb og at udpege én person i virksomheden, som har ansvar for at samle tallene. Når data først indsamles løbende, bliver selve rapporteringen et spørgsmål om at sammenstille noget, man allerede har.

Det er også en fordel at genbruge det, der allerede findes – fakturaer, leverandøroplysninger og de registreringer, som regnskabet eller driften kræver i forvejen. Så bliver bæredygtighedsrapporteringen en videreudvikling af eksisterende rutiner frem for et helt nyt system.

Næste skridt: Vælg et fokus og brug støtten

Strategien spænder bredt, og en lille virksomhed skal ikke gribe alle fire målsætninger an på én gang. Et praktisk første skridt er at vælge ét strategisk fokus: Vil I styrke omstillingen med ny teknologi, arbejde videre med en dansk styrkeposition, reducere administrationen eller forberede jer på kommende rapporteringskrav?

Når fokus er valgt, er næste skridt at afklare, hvilken type hjælp der reelt mangler. Strategien peger på tre former: vejledning, der løfter, netværk der inspirerer, og medfinansiering der åbner muligheder. Nogle udfordringer løses bedst med rådgivning, andre ved at indgå i et netværk med virksomheder i samme situation, og atter andre kan kræve medfinansiering for at blive realiseret.

Derefter er det tid til at tage kontakt. Blandt aktørerne er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og de regionale erhvervshuse, og over de kommende år skal indsatserne finansiere lokale og landsdækkende programmer og projekter, der styrker produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering. Da en af målsætningerne netop er at tilbyde indsatser i hele landet, er der grund til at undersøge de regionale muligheder, uanset hvor virksomheden ligger.

Endelig er det værd at huske, at strategiens formål er at gøre det lettere at drive og udvikle virksomhed i Danmark – herunder at der ikke skal bruges unødig tid på administration. Start derfor med én konkret opgave, sæt en enkel ramme for den, og brug støttesystemet til det, det er tænkt til: at skabe fremdrift i virksomheden.