Sådan stifter du virksomhed i Danmark

Vælg den selskabsform, der passer til din risiko og dine planer

Når du starter virksomhed, er valget af selskabsform blandt de første og vigtigste beslutninger. Det får betydning for din personlige hæftelse, skat, administration og muligheder for vækst. Overvej derfor, hvor stor en risiko du vil påtage dig, og hvordan du forventer, at virksomheden skal udvikle sig.

I Danmark er de mest almindelige selskabsformer enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S), anpartsselskab (ApS), aktieselskab (A/S) og personligt ejet mindre virksomhed (PMV). Hver form har sine egne regler for hæftelse, kapitalkrav og administration.

Når du vælger, bør du blandt andet tage stilling til dit erfaringsniveau, hvor solid din forretningsplan er, hvor meget kapital du vil investere, din risikoeksponering, hvilke produkter eller tjenester du tilbyder, og hvilke kunder og kontrakter du forventer. Generelt anbefales en selskabsform, hvis forretningsrisikoen er højere, kunderne er større, eller de kontraktlige forpligtelser er større. En enkeltmandsvirksomhed passer derimod ofte til mindre virksomheder med begrænset risiko.

Sammenligning af de mest almindelige selskabsformer i Danmark

Selskabsform: Enkeltmandsvirksomhed
Hæftelse: Personlig og ubegrænset
Startkapital: Ingen krav
Administration: Lav
Egner sig til: Freelancere, små virksomheder med lav risiko

Enkeltmandsvirksomhed: nem opstart med personligt ansvar

En enkeltmandsvirksomhed er populær blandt iværksættere, freelancere og selvstændige, der vil have en enkel og hurtig opstart. Der er intet krav om startkapital, og registreringen sker nemt via Virk.dk. Det koster heller ikke noget at stifte en enkeltmandsvirksomhed, og du skal ikke indskyde kapital.

Som ejer har du fuld kontrol og træffer alle beslutninger alene. Der stilles ikke krav om revisor eller regnskab, og overskuddet beskattes som personlig indkomst. Du kan hæve penge, når du har brug for likviditet, og du behøver ikke et lønsystem til dig selv – men ansatte skal have løn via lønseddel.

Ulempen er, at du hæfter personligt og ubegrænset. Din private økonomi er i fare, hvis virksomheden går konkurs. Det kan også være sværere at tiltrække investorer, og du kan ikke dele ejerskabet. Formen egner sig derfor til mindre virksomheder, soloselvstændige og freelancere med begrænset økonomisk risiko.

For at drive enkeltmandsvirksomhed i Danmark skal du være bosiddende og have både CPR-nummer og digital signatur (MitID). Registreringen er hurtig, simpel og fuldt digital. I marts 2021 blev der oprettet lidt over 2.400 enkeltmandsvirksomheder i Danmark.

Statistik over enkeltmandsvirksomheder i Danmark

Krav til digital signatur: Ja (MitID)
Krav til CPR-nummer: Ja

Trin for trin: Sådan starter du en enkeltmandsvirksomhed i Danmark

1. Tjek din egnethedDu skal være bosiddende i Danmark og have CPR-nummer samt MitID.
2. Vælg virksomhedsnavnNavnet må ikke allerede bruges af en anden virksomhed.
3. Registrer via Virk.dkFuldt digital registrering – ingen omkostninger.
4. Hent CVR-nummerDit CVR-nummer bliver automatisk udleveret efter registrering.
5. Åbn erhvervskontoAnbefalet for at adskille privat og erhvervskøb.

Fordele og ulemper ved en enkeltmandsvirksomhed

FordeleEnkel opstart, ingen startkapital, fuld kontrol, ingen regnskabskrav, ingen revisor
UlemperPersonligt ansvar, risiko for privat økonomi, sværere at finansiere, ingen mulighed for ejerskabsdeling

PMV og I/S: andre veje til små og fælles aktiviteter

Personligt ejet mindre virksomhed (PMV) er en enkel model til hobby eller deltidsforretning. Omsætningsgrænsen er maksimalt 50.000 kr. årligt, og der stilles ikke krav om kapital. PMV kan være en måde at prøve en forretningsidé af uden den store administration.

Et interessentskab (I/S) oprettes af to eller flere personer (eller selskaber), som driver virksomhed i fællesskab. Der er ikke krav om startkapital, og det er en fleksibel partnerskabsform. Deltagerne hæfter dog solidarisk og personligt for virksomhedens forpligtelser.

Når du opretter en enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S, skal du bruge et CVR-nummer. Virksomheden registrerer du via Virk.dk.

ApS og A/S: begrænset hæftelse og kapitalkrav

Et anpartsselskab (ApS) og et aktieselskab (A/S) er selskaber med begrænset hæftelse. Det betyder, at ejerne som udgangspunkt ikke hæfter personligt for selskabets gæld. Til gengæld stilles der krav om en vis selskabskapital.

ApS kræver en startkapital på mindst 20.000 kr., mens A/S kræver mindst 400.000 kr. i selskabskapital. ApS er langt det mest almindelige valg.

Stiftelsesomkostningerne for et ApS ligger typisk på 2.000 kr. til 10.000 kr. plus moms, alt efter hvem der hjælper med stiftelsen. Både bosiddende og ikke-bosiddende kan være anpartshavere, aktionærer og bestyrelsesmedlemmer i et ApS eller A/S.

Forretningsplan, budget og erhvervskonto

En forretningsplan er planen for din nyopstartede virksomhed. Her beskriver du blandt andet, hvilket produkt du tilbyder, hvem din målgruppe er, dit budget for opstart og fremdrift samt fremtiden for din virksomhed. En solid forretningsplan hjælper dig med at holde fokus og kan være nødvendig, hvis du skal have finansiering.

En erhvervskonto er en bankkonto, der er tilknyttet din virksomheds CVR-nummer. Den hjælper dig med at adskille virksomhedens økonomi fra din private økonomi. Der er ikke krav om, at din virksomhed skal have en erhvervskonto, men det er ofte en god idé.

Checkliste: Forberedelser før opstart af virksomhed

Har du en forretningsplan?Ja
Er din forretningsidé testet?Ja
Har du et budget for opstart?Ja
Har du en erhvervskonto?Anbefalet, men ikke obligatorisk
Ved du, hvornår du er momspligtig?Når omsætningen overstiger 50.000 kr. pr. år

Momsregistrering: hvornår du skal, og hvad du skal indberette

Moms er en forkortelse for meromsætningsafgift. I Danmark lægges der skat på ethvert salg af varer og på de fleste serviceydelser – det kaldes moms. Momsen udgør 25 % af salgsprisen på din ydelse eller vare.

Du er som udgangspunkt momsfritaget, hvis din omsætning er under 50.000 kr. om året. Når du regner med at sælge for mere end det, skal du momsregistreres. Det er omsætningen – ikke overskuddet – der afgør, hvornår du er momspligtig. Først når du opnår 50.000 kr. inden for et kalenderår, er det obligatorisk at momsregistrere virksomheden.

Hvis din virksomhed er momsregistreret, skal du normalt indberette og betale moms hvert kvartal. Du skal også indberette moms, selv om virksomheden ikke har haft køb eller salg i indberetningsperioden – det kaldes en nulindberetning.

Husk, at du altid skal betale skat, også hvis du er momsfritaget.

Efter registreringen: skat, fradrag og løbende regnskab

Det er en rigtig god idé at betale skat løbende. Det gør du ved at skrive dit forventede overskud på din forskudsopgørelse. Så undgår du en stor skatteregning senere.

Når hverdagen rammer, og du begynder at få både udgifter og indtægter, bør du lave et regnskab fra starten. Det giver overblik over budget, regninger og fakturaer og letter indberetningen af skat og moms.

Du kan få fradrag for udgifter i din virksomhed, som skal sikre driften. Når du starter en ny virksomhed, har du måske allerede haft udgifter til opstarten, og mange af dem kan trækkes fra, hvis du har haft dem inden for 6 måneder før virksomhedens opstart. Det gælder dog ikke visse engangsudgifter, for eksempel revisor- og advokatudgifter.

Kan du skifte selskabsform senere?

Ja, det kan du. Hvis du starter en personligt ejet virksomhed, er der intet til hinder for, at du senere omlægger den til for eksempel et anpartsselskab eller et aktieselskab.

Det kræver dog, at du kan leve op til de gældende krav om eksempelvis kapitalindskud.